Den universitetspædagogiske og -didaktiske indsats udspringer af DPUs strategi 2025.
På uddannelsesområdet indeholder strategien tre målsætninger, hvoraf det ene er:
"At udvikle DPU til i stigende grad at udgøre et universitetspædagogisk og -didaktisk laboratorium, hvor der etableres rammer for forskningsinformeret og eksperimenterende brug af Educational-IT (EDU-IT) og andre didaktiske formater".
På denne baggrund udpegede institutledelsen i efteråret 2021 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et eller flere forslag til, hvordan DPU over den kommende strategiperiode kan realisere målet. Af arbejdsgruppens kommissorium fremgik det, at gruppen skulle komme med forslag til hvilke målsætninger, undersøgelses- og udviklingsfelter DPU skal arbejde med, mulige organisationsformer og forholdet mellem mål, tid og ressourcer. Arbejdsgruppen afleverede i januar 2022 sine anbefalinger til institutledelsen (se nedenfor). Efterfølgende har institutledelsen nedsat en styregruppe, der er ansvarlig for den konkrete implementering af indsatsen.
På denne side kan medarbejdere følge implementeringen.
Gruppen er sammensat af repræsentanter fra alle DPUs afdelinger samt studienævnets forperson.
Desuden har studieleder Anna Karlskov Skyggebjerg og uddannelseskonsulent Louise Weinreich Jakobsen deltaget som henholdsvis procesejer og proceskonsulent.
Styregruppens medlemmer
Uddannelseskonsulent Louise Weinreich Jakobsen sekretariatsbetjener styregruppen.
Med den nye Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter bliver det obligatorisk for alle undervisere på de danske universiteter at have en undervisningsportefolie, hvor undervisningserfaring og kompetencer dokumenteres. Samtidig forpligtiger bekendtgørelsen alle universiteter på at have fokus på og tilbyde undervisere en løbende kompetenceudvikling inden for universitetspædagogik og didaktik. På den baggrund udvikler AU (via Center for educational development - CED) i foråret 2023 en skabelon til portefolien og et MUS værktøj, der skal være med til at understøtte den enkelte undervisers dialog med afdelingsleder om kompetenceudvikling. Desuden styrker AU også sine kompetenceudviklingtilbud inden for universitetspædagogik primært via CED (se kursusudbud her). Undervisere på DPU kan selvfølgelig tage del i de tilbud, som AU stiller til rådighed. Men med DPUs satsning ønsker DPU at gå forrest og skabe rammer for at kompetenceudvikling udspringer af motivation og faglig interesse.
For at understøtte dialogen om undervisningskompetence har Danske universiteters udviklet det Danske rammeværk for meritering af universitetspædagogiske kompetence[i], som giver sprog og legitimitet til at italesætte forskellige veje ind i et kompetenceudviklingsforløb.
Den danske ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer optegner to kompetencedimensioner:
Undervisning og uddannelse i praksis for den enkelte - ”Progressionen i det didaktiske handlingsrum knytter sig til stigende selvstændighed i tilrettelæggelsen af undervisning og uddannelse.”
Undervisning og uddannelse som kollegialt praksisfællesskab – ”Progressionen i det kollegiale handlingsrum knytter sig til en stigende deltagelse i og ansvar for kollegialt samarbejde og fælles processer.”
Derudover opererer rammen med tre kompetenceniveauer og en kategori for særlige uddannelsesopgaver. Kompetenceniveauerne er uafhængige af stillingskategori. Videnskabeligt personale, der har gennemført adjunktpædagogikum, vil være på niveau to i udgangspunktet, hvor niveau tre forudsætter en kontinuerlig individuel og kollektiv kompetenceudvikling. Kategorien for særlige uddannelsesopgaver kan f.eks. være uddannelsesledelse og universitetspædagogisk udvikling eller forskning. Med meriteringsrammen som en del af bagtæppet for DPUs kompetenceudviklingsindsats følger, at de indsatser styregruppen vil anbefale både skal omfatte muligheder for individuel kompetenceudvikling og flere muligheder for at indgå i kollegiale praksis og udviklingsfællesskaber. Yderligere skal der skabes rum for, at flere kan få erfaring med niveauet for ”særlige uddannelsesopgaver” i form af større udviklings- og forskningsprojekter.
Her finder du Powerpoints fra alle oplæg
Her finder du det ultra korte resume/tegnet af alle oplæg
Her finder du ansøgningsskemaet.
Skemaet skal udfyldes og indsendes til Louisewj@edu.au.dk inden mandag d. 24.april
Har du spørgsmål til skemaet eller andet, så kontakt Louisewj@edu.au.dk
Styregruppen for den universitetspædagogiske og didaktiske indsats har godtkendt 4 projekter:
1) ’DPU har mange talenter’ (Katja Brøgger, Mie Plotnikof og Dorthe Staunæs) 272 timer
Et bæredygtigt pædagogisk talentudviklingsprogram for specialestuderende, der toner og udvider specialevejledningen for dem, der ønsker at rette sig mod forskning. Udviklingsprojektet vil over en 2-årig periode professionalisere præ-kommunikationsfasen, herunder etablerer talentprogrammet ’DPU har mange talenter’. Målet er at øge diversiteten blandt succesfulde forskerkandidater, udvikle talenter og på sigt øge succesraten for hjemtagning af individuelle ph.d.-stipendier.
2) "Socialpædagogisk støtte møder specialevejledning" (Stine Jakobsen og Rudolf) 200 timer
I dag ved vejleder ikke altid, at en studerende har en SPS støttelærer, og vejleder og SPS støttelærer arbejder sjæl- dent ”sammen” om at vejlede den studerende fagligt og psykosocialt gennem specialeforløbet. Målet er at styrke en tværgående bevidsthed om samspil- let mellem den faglige socialpædagogiske vejledning og støtte i specialevejledningsforløbet.
3) "Kollegiale sparringsgrupper om forberedelse af specialevejledning" (Jesper Stilling Olsen) 197 timer
Igangsætte to fokusgrupper à 5 VIP, der med en facilitator mødes og skaber et refleksionsrum /sparrer om, hvordan de forbereder sig til en specialevejledning. Forberedelsesrummet er ofte individuelt og dermed tavs viden, der med dette projekt skal tales frem.Hvordan læser forskellige specialevejledere de stude rende? Hvilke overvejelser gør vejledere sig om deres positionering? Hvordan vægter vejledere deres kommentarer til indhold og sammenhænge i forhold til form og tekst? Hvilke overvejelser gør vejledere sig om at give positiv versus kritisk feedback? Hvordan afvejer vejledere opmærksomheden på specialet som produkt og proces, og hvordan afspejler det sig i deres forberedelse? Hvordan balancerer vejlederne mellem følelsesmæssig og faglig feedback? Hvordan forbereder man sig på at vejlede en sårbar studerende? Fokusgruppen mødes 5 gange i løbet af et specialesemester.
4) "Kollegial sparring og specialevejledingspraksis" (Jørn Bjerre, Jakob Krause-Jensen) 90 timer
De to undervisere fra hhv. pæd.soc og pæd. antro vil i foråret 2024 dele erfaringer med vejledningsforløb af 4- 5 specialestuderende, herunder evt. filmede vejlednings- samtaler mhp. videndeling og inspiration. I udgangspunktet er det alene de to vejledere, der vil dele erfaring. De er begge fra Aarhus, og der er også et element af arbejdsmiljø/styrket kollegaskab i projektet.
Forskning, publikationer og inspiration om (speciale-) vejledning
Det er studienævnet på DPU der har taget initiativ til specialeevalueringen på DPU.
Evalueringen er gennemført tre gange (2020, 2021 og 2022). Gennemføres anonymiseret
Her finder du evalueringen fra 2022
Dataindsamling:
Alle tre år har ca. 50 pct. af dem der har fået skemaet valgt at besvare. Data giver os desværre ikke mulighed for at beregne svarprocent på uddannelsesniveau
Temaer i evalueringen
I oktober 2023 godkendte Instituledelsen en indstilling fra styregruppen om, at indsats nummer to under den universitetspædagogiske indsats skal omhande AI og Chatbots i undervisning og eksamen.
Institutledelsen har godkendt et ressourcetræk på ca. 1000timer fordelt på 2023, 2024 og 2025. Timerne skal fordeles til en koordinerende arbejdsgruppe, en fælles workshop og en række interne udviklingsprojekter.
Styregruppen for indsatsen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer blandt det videnskabelige personale, der har særlig viden om og/eller interesse i området.
Arbejdsgruppen består af. Helle Merete Nordentoft (UDV), Cathrine Hasse (Pæd.ant), Maja Hojer Bruun (Pæd. ant), Jakob Krause- Jensen (Pæd.ant) og Rikke Toft Nørgård. Flere andre har også budt ind i arbejdet med stort engagement. Blandt deltagerne er repræsentanter fra bl.a. forskningscenteret SHAPE (Shaping Digital Citizenship), Center for Language Generation and AI og DUN’s Special Interest Group ’Digital Pedagogy and Learning in Higher Education’ (DiP), , Forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser (au.dk) og ADD - Algoritmer, Data og Demokrati der allerede på forskellig vis er i gang med at kortlægge, hvordan de danske videregående uddannelsesinstitutioner forholder sig til AI og Chatbots i relation til undervisning og eksamen og den forskning der er på området.
CED udbyder både introduktionskurser og videregående kurser om GAI. FInd tilmeldingslink her
Disse workshop tager udgangspunkt i et basiskendskab til GAI og store sprogmodeller på niveau med CEDs introduktionskursus.
Se ansøgningsprocessen nedenfor
Der er ca. 5-600 timer til uddeling og styregruppen ønsker at igangsætte flere projekter.
Med det universitetspædagogiske og -didaktiske udviklingsprojekt ønsker DPU at skabe rammer for, igangsætte, eksperimentere og skabe erfaring med nye undervisningsformater.
Ambitionerne for de konkrete udviklingsindsatser er, at de:
Initiativer kan være målrettet en, flere eller alle undervisere/hold på en eller flere uddannelser. De kan antage mange former, f.eks. undervisningsudvikling, GAI-didaktik, kursus, netværk, kollegial sparring, udviklingsprojekt, prøvehandlinger, evalueringer, følgeforskning mv., og kan involvere øvrige parter på Arts/AU. Det forventes, at erfaringerne med og resultaterne fra udviklingsinitiativerne deles f.eks. via en artikel eller et oplæg.
Ansøgningsskema med eventuelle bilag sendes til Uddannelseskonsulent Louise Weinreich Jakobsen Louisewj@edu.au.dk senest fredag d. 16. august.
Styregruppen vil vurdere og prioritere de indkomne ansøgninger og indstiller til godkendelse i institutledelsen. Hvis styregruppen vurderer, at to eller flere projekter har samme tematik/metode/formål, kan styregruppen anbefale, at to eller flere projektgrupper går sammen om et samlet projekt. Ansøger kan forvente svar
Ansøgningsskemaet sendes til Louisewj@edu.au.dk senest fredag d. 16.august
Spørgsmål til ansøgningsprocessen og skemaet kan stiles til Louisewj@edu.au.dk
[1] Pædagogisk bæredygtighed defineres her som en kontekstualiseret praksis, som f.eks. kan opnås gennem tværfaglighed, projektarbejde, cases fra praksis, globale og fremtidsrettede perspektiver, deltagelses og demokratiske tilgange.
Organisatorisk bæredygtighed faciliteres af understøttende strukturer, ledelses- og organiseringsformer, der ikke skaber stress, men modsat fremmer, at DPU bliver et attraktivt institut at være underviser på.
Økonomisk bæredygtigt betyder at vi ikke sætter mere i gang, end instituttet har råd til. Udvikling tager tid, og der skal være ressourcer til at realisere projektets overordnede målsætninger på den lange bane.
Diverse artikler mv.
Når kunstig intelligens bliver en del af vejledningsrummet af Tine Wirenfeldt Jensen (DUT nr 36, 2024)
Forskningsprojekter og programmer der arbejder med AI og teknologi
Vejledende dokumenter /hjemmesider
AU organisatoriske /politiske/strategiske dokumenter