Research Professional er en fondsdatabase med en omfattende dækning af særligt europæiske og andre udenlandske eksterne bevillinger inden for alle fagområder.
Alle ansatte på Aarhus Universitet har adgang til databasen, og hvis du er oprettet som bruger, kan resultatet af søgningerne gemmes, downloades eller deles med kollegaer. Hvis du opretter dig som bruger, får du desuden mulighed for løbende at blive elektronisk adviseret om fonde, der er relevante for dig eller din forskningsgruppe.
Ansatte på Aarhus Universitet med en e-mailadresse og et AU ID kan tilgå og oprette en konto gennem IP-genkendelse (campus eller VPN) eller via WAYF.
AU-forskere har også adgang til Mendeley fundingmodul. Fundingmodulet er et godt supplement til Research Professional.
Mendeley fundingmodul indeholder mere end 4.000 opslag for danske forskere. Samlet har databasen over 20.000 opslag, heraf omkring 150 danske, fordelt på 50 danske fonde.
Hvis du har spørgsmål hertil, kan du kontakte Pernille Hamburger Grøngaard i AU´s Forskningsstøtteenhed.