Kapitel 3 og 4: Oplysningen, nyhumanismen og den folkelig pædagogik
2. møde i møde- og debatrække om bm bogen "Pædagogikkens Idehistorie".
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Lokale A401
I maj udkom vores bog Pædagogikkens Idehistorie på Aarhus Universitetsforlag.
På opfordring fra kolleger og studerende ved DPU-Emdrup tilbyder vi i efteråret en møde- og debatrække om bogen fordelt over 4 gange fra september til midten af december. Møderækken er åben for alle studerende og ansatte ved DPU og vil give deltagerne lejlighed til at få læst bogen i overkommelige bidder i løbet af efteråret.
På møderne vil 2-3 af bogens kapitler i kronologisk rækkefølge blive præsenteret af deres forfattere. Der vil være lejlighed til at drøfte og kommentere de enkelte kapitlers prioriteringer, valg og fravalg i det historiske stof og de epokale snit såvel som de lange linjer i fremstillingen af den pædagogiske tænknings historie.
Møderækken vil foregå følgende dage:
1. Tirsdag den 26. september fra 15-17 i lokale A401:
Indledningen, projektet samt kapitel 1 og 2
2. Tirsdag den 24. oktober fra 15-17 i lokale A401:
Kapitel 3 og 4: Oplysningen, nyhumanismen og den folkelig pædagogik
3. Onsdag den 29. november fra 15-17 i lokale A405:
Kapitel 6 og 7: Naturalisme, reformpædagogik og demokratisk progressivisme
4. Mandag den 11. december fra 15-17 i lokale A405:
Kapitel 8, 9 og 10: Den seneste epoke – og de lange linjer i pædagogikkens idehistorie
Deltagelse er gratis.
Bogen kan erhverves med 25 % rabat for 300 kr. ved henvendelse til Jens Erik Kristensen, lok. D 254. Betaling enten kontant eller ved Mobile Pay.
Med venlig hilsen
Ove Korsgaard, Hans Siggaard og Jens Erik Kristensen