Gymnastik i filantropisk og nationalromantisk udgave

Hvem har ikke beundret Jens Juels maleri Den løbende dreng fra 1802. Drengen, der løber i en engelsk inspireret have, deltager ikke i aristokratiets kunstfærdige danse på slottet, men løber tvangfrit ude i naturen. Den engelske have blev ikke kun skabt som et fysisk, men også som et sjæleligt dannelsesrum, hvis idé blev udtrykt i tidens kampråb: Tilbage til naturen. Flere pædagogiske filosoffer forholdt sig eksplicit til idræt og kropskultur i deres skrifter. Således indvarslede Rousseaus klassiske værker Èmile og Samfundspagten fra 1762 ikke kun en pædagogisk og politisk revolution, men også en kropskulturel revolution. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev der udviklet flere nye gymnastiksystemer, der var inspireret af tænkere som Rousseau, Basedow, Kant, Fichte og Schelling.

Forelæsningsrækken er åben for alle studerende.

Se hele forelæsningsrækken.

Kontakt Ove Korsgaard, ove@dpu.dk

Forelæsningsrække v. Ove Korsgaard:
Idræt og kropskultur i pædagogisk og idéhistorisk perspektiv
Forelæsningsrækken bygger på den idé, at idræt og kropskultur indgår i såvel en personlig som samfundsmæssig dannelsesproces. På en og samme tid afspejler og påvirker idrætten og kropskulturen samfundets sociale og kulturelle processer, hvilket bliver særlig tydelig i perioder med store samfundsmæssige forandringer. Det skyldes, at prægningen af kroppen er af afgørende betydning for identitets- og bevidsthedsdannelsen. Den kropslige formning er ikke et perifert område i forhold til bevidsthedsdannelsen. Tværtimod er idrætten og kropskulturen af afgørende betydning, fordi der til kroppen er knyttet oplevelsesformer af stor lyst og intensitet. Og det er som bekendt dem, der driver værket, hvorunder bestemte tænke- og handleformer befordres.

At kroppen har grundlæggende kulturel betydning er de seneste årtier blevet fremhævet af sociologisk orienterede tænkere som Norbert Elias, Michel Foucault og Pierre Bourdieu. Ifølge deres analyser er kulturen så at sige indskrevet i kroppen, samtidig med at kroppen med sine behov stiller krav til organiseringen af samfundets sociale og kulturelle liv. At filosofihistorien er langt mere optaget af bevidstheden end af kroppen, er let at konstatere. Men faktisk interesserer en række filosoffer sig mere for idræt og kropskultur end filosofihistorien lader ane. Det gælder store tænkere som Platon, Augustin, Rousseau, Kant og Nietzsche; den sidste er ligefrem blevet kaldt sportens filosof. Disse og andre tænkere vil blive inddraget i forelæsningsrækken.