Tina Hejsel
Ph.d.-studerende i Afdeling for Fagdidaktik. Per 1/1/24. Campus Aarhus
Under overfladen: Udvikling af danskfagets didaktik i et teknologisk perspektiv
Ph.d.-studerende i DPUs afdeling for fagdidaktik
Mit navn er Tina Hejsel, og jeg er ny Ph.d.-studerende her ved DPU i afdelingen for fagdidaktik.
Inden jeg fra årsskriftet startede op på ph.d.-studiet, har jeg prøvet lidt af hvert inden for det felt, jeg nu har fået lov til at undersøge nærmere.
Oprindeligt er jeg uddannet lærer og har arbejdet i udskolingens praksis i over 10 år. I 2018 afsluttede jeg min kandidatuddannelse her ved DPU, Cand. Pæd. Didaktik mshp. dansk, og har siden været ansat på læreruddannelsen ved UC SYD. Her har jeg som lektor hovedsageligt undervist og deltaget i forskning- og udviklingsprojekter indenfor danskfaget samt teknologiforståelse. Netop mødestedet mellem det danskfaglige og den nye teknologiske dagsorden har min store faglige interesse, og det er også det felt, jeg skal dykke ned i de næste tre år.
Mit ph.d.-projekt er et kvalitativt Design-Based Researchstudie som skal undersøge, hvordan undervisning i folkeskolens danskfag kan udvikles og praktiseres, så udskolingselever oparbejder kritiske literacykompetencer. Det er ideen at projektet skal bidrage til udviklingen af danskfagets literacydidaktik, hvor de kommunikative udfordringer, den teknologiske udvikling afstedkommer, kan imødekommes.