Simone Rams Rasmussen
Ph.d.-studerende i Afdeling for Pædagogisk sociologi. Per 1/9/24. Campus Emdrup
Jeg er uddannet BA i Arabisk og Islamstudier, og KA i Pædagogisk Sociologi, men har hovedsageligt arbejdet indenfor Dansk som Andetsprogs-området, hvor jeg både har undervist, eksamineret og haft koordinerende funktioner. I forbindelse med mine ansættelser har jeg i 2022 færdiggjort en masteruddannelse i Dansk som Andetsprog.
Mine projekter har som oftest et narrativt sociologisk greb, og stiller skarpt på de forståelser og selvforståelser, der findes og opstår i sociale sammenhænge. Jeg har tidligere skrevet om bl.a. muslimske konvertitter og om sprogtilegnelse på arbejdspladser. I mit Ph.d.-projekt vil jeg, med udgangspunkt i detailbranchen, undersøge de ’skjulte’ uddannelses- og karriereveje, som tiltrækker de etniske minoritets-unge, der ikke vælger en karrierevej igennem det traditionelle uddannelsessystem. Marianne Høyen er vejleder på projektet.
Privat er jeg bosat i Nyborg med min mand og vores tre børn – tvillingepiger på fem år og en dreng på et år.