Nina Langer Primdahl

Ph.d.-studerende i Afdeling for Pædagogisk antropologi og Pædagogisk psykologi. Per 3/10/24. Campus Emdrup

Nina Langer Primdahl har en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, hvor hun også har arbejdet som videnskabelig assistent. Hendes primære forskningsinteresser inkluderer kritisk sundhedspædagogik, seksuel sundhed og identitet. Hendes ph.d.-projekt har til formål at undersøge hvordan folkeskolens seksualundervisning opleves af lærere og pædagoger, med fokus på hvordan konstruktioner af køn og seksualitet formidles i henhold til skolens og klassens mikropolitiske spændinger. Venka Simovska vil være hovedvejleder og Signe Thingstrup fra KP vil være bivejleder på projektet.