Mette Winther

Ph.d.-studerende i Afdeling for Pædagogisk antropologi og Pædagogisk psykologi. Per 1/9/24. Campus Aarhus

Mit navn er Mette Winther, og jeg er ny 4+4 ph.d.-studerende ved Arts.

Jeg er indskrevet på kandidaten i Pædagogisk psykologi og har en baggrund som jordemoder med 8 års erfaring fra Aalborg Universitetshospitals fødegang og barselsgang samt ekstern underviser på jordemoderuddannelsen, UCN.

Jeg har altid haft en stor interesse for sårbare gravide og fødende, og oplever som jordemoder det stigende antal gravide med diagnosen ADHD samt en mangel på viden og erfaring med disse. Herved udsprang motivationen for at gå den akademiske vej.

Ph.d.-projektet navigerer efter titlen: Exploring the intersection of ADHD and maternity.
A mixed methods study of ADHD in the perinatal period from a developmental psychopathological perspective.

Privat er jeg bosat i Rostrup (Nordjylland), gift på 14. år og sammen har vi tre børn på henholdsvis 15, 13 og 10år.

Jeg ser meget frem til de kommende 4 år på Aarhus Universitet.