Martin Ziir Ingvarsen

Fuldmægtig i Sekretariatet. Per 8/8/25. Campus Emdrup

Du bli’r hvad du spiser. I den forstand er jeg vel egentlig ikke Post-award koordinator. Men det er den stilling jeg skal varetage her på DPU med fokus på datasikkerhed i forskningsprojekter. Jeg har tidligere arbejdet som koordinator og uddannelsesplanlægger på computerspilsuddannelsen DADIU og som forskningskoordinator på Den Danske Filmskole inden for feltet artistic research.

Jeg er uddannet i Filmvidenskab fra KU og som manuskriptforfatter fra SDU. Senest har jeg taget en efteruddannelse i informationssikkerhed og lært at elske ord som GDPR, databehandleraftaler og følsomme personoplysninger. Selv om disse sikkerhedstiltag gør livet (meget) mere besværligt, er de med til at sikre vores privatliv i en verden hvor persondata er en værdifuld handelsvare. Jeg ser frem til hjælpe forskningsprojekter med at komme tørskoet over GDPR åen.

Jeg har altid interesseret mig meget for systemer og for at putte ting i kasser. Særligt er jeg fascineret af de navne vi giver kasserne og hvordan det sprog former vores verden. Om det så er et filmmanuskript, et informationssikkerhedssystem eller en forskningsdatabase.

Jeg bor i Sydhavnen (altså oppe på land) sammen med min kone og vores søn på 9. Jeg er glad for lange togrejser, bjerge og kaffe. Når de tre ting en sjælden gang i mellem kan kombineres bliver det ikke meget bedre.