Maria Louise Gamborg
Adjunkt i Afdeling for Uddannelsesvidenskab. Per 1/1/25. Campus Aarhus

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017 og arbejdede efterfølgende som konsulent i hjemmeplejen. I efteråret 2018 påbegyndte jeg min ph.d. ved Centre for Educational Development, Aarhus Universitet, med fokus på arbejdspladsbaseret læring i et livslangt perspektiv. Særligt har jeg undersøgt udviklingen af ekspertise og, hvordan vi kan skabe gode rammer for overgangen fra uddannelsesinstitutioner til arbejdsmarkedet.
I forbindelse med dette arbejde har jeg haft stor fokus på simulations-baseret uddannelse, som også blev en central del af min forskning efter afslutningen af min ph.d. i 2022. Siden 2023 har jeg været ansat som adjunkt ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet intensivt med at undersøge, hvordan læringsteorier kan omsættes til simulationsbaserede uddannelsestilbud i beslutningstagning.
Mit primære forskningsfokus er arbejdspladsbaseret livslang læring og hvordan vi kan understøtte denne proces, eksempelvis gennem simulationsbaseret uddannelse.