Kælderen under B-bygningen er afspærret pga. skimmelsvamp

Kælderen under B-bygningen er blevet afspærret, da der er blevet konstateret skimmelsvamp i nogle af lokalerne i kælderen i B-bygningen. Der er ingen adgang til materialer og inventar, som er i kælderen, før AU Bygninger har taget stilling til, hvordan det kan ske.
Da skimmelsvamp ikke kan ”rejse” op til 1. og 2. sal, er det tilstrækkeligt, at kælderen lukkes af, og det er sikkert at arbejde på kontorerne på 1. og 2. sal. Kælderen vil være afspærret, indtil skimmelsvampen er fjernet.