Green Kitchen ny kantineleverandør

Fra 1. oktober 2015 er Green Kitchen vores nye kantineleverandør. Der vil blive startet stille op, men fra 5. oktober køres der med fuldt sortiment.

Hvert tredje år kommer driften af vores kantine i udbud. Green Kitchen, der også står for kantinen på RUC, har vundet udbuddet og vil fra 1. oktober 2015 stå for kantinen på Campus Emdrup.

Green Kitchens koncept er inspireret af middelhavskøkkenet, og de anvender så vidt muligt økologiske råvarer og sæsonens grøntsager og frugt. De bager deres eget økologiske brød hver dag.

Kantineudvalg
Vil du have indflydelse på kantineforholdene på campus, er du velkommen til at melde dig til kantineudvalget. Lige nu består det af Dan Fog Enevoldsen og Pia Lundgren Skelmose fra DPU og Berit Granum fra Bygningsdrift Arts. Hvis du er interesseret, kan du skrive en mail til Berit Granum på begr@au.dk.

Gå til kantinen Green Kitchens hjemmeside