Fratrædelsesforelæsning ved Bente Jensen d. 26. januar kl. 14 i Festsalen

Forelæsningen og efterfølgende reception i Mødestedet.

Forelæsningen foregår i Festsalen og efterfølgende vil der være reception i Mødestedet

Tilmelding via https://events.au.dk/fratraedelsesforelaesningbentejensen senest tirsdag 23. januar 2024, kl. 14:00

"Tanker om social arv og ulighed i uddannelse set gennem daginstitutionsforskning"

Målsætningen om at bekæmpe social ulighed har på forskellig vis påvirket lovgivning, forskning og praksis i skole og daginstitutioner. Dog uden at det ser ud til at have ændret nævneværdigt ved den grundlæggende problematik – at der er chanceulighed, dvs. forskelle på børns muligheder, selvom der er garanteret uddannelse til alle. Mulighederne er ikke retfærdigt og ligeligt fordelt.

Fra sin tid som lærer i folkeskolen i 70’erne og siden som forsker ved DPU (tidligere Lærerhøjskolen) fra 90’erne har Bente Jensen været engageret i denne problematik. Sammen med kolleger fra DPU i tværfaglige projekter og med forskere fra andre miljøer i Danmark og internationalt har hun undersøgt mulighederne for at ’gøre en forskel’.

I dagens forelæsning vil Bente Jensen gøre sig tanker over denne forskning ud fra spørgsmål som, ”hvilke spor har forskningen sat sig? Og ”hvad kunne give forhåbninger om konstruktive forandringer i fremtidig praksis”? Her vil hun blandt andet komme ind på resultater fra det nyligt afsluttede projekt ”Pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD)”, som er gennemført med støtte fra Trygfonden.

Forelæsningen foregår i Festsalen og efterfølgende vil der være reception i Mødestedet.