Ergonomisk vejledning i Emdrup d. 11. november 2025

Tilmelding er nødvemdig.

Tilmelding til oplæg. Tilmeldingsfristen: Fredag den 7. november 2025 kl. 23:59.

Sidder du godt på din stol? Er du gode venner med din mus? Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du indretter din arbejdsplads, og hvad du bør forholde dig til, når du har et stillesiddende arbejde? Så har du nu muligheden for at få råd og vejledning af ergoterapeut. Vi har inviteret ergoterapeut Elisabeth Tang fra Joblife til at komme på besøg tirsdag d. 11. november 2025. Det er plads til 50 deltagere.

Fællesoplæg v. ergoterapeut Elisabeth Tang fra Joblife i A403 kl. 9-10
Først er der er fælles oplæg, hvor Elisabeth Tang gennemgår principperne for hensigtsmæssig brug af kroppen, hvordan man undgår at få ondt i ryggen samt indretning af kontorarbejdspladsen, herunder indstilling af stol, bord, skærm tastatur og mus. Vi ser på forskning og erfaringer - ergonomiske belastninger ved kontorarbejde, herunder vil der blive lagt vægt på behovet for variation og bevægelse under arbejdsdagen og eksempler på dette.

Oplægget er tænkt som hjælp til selvhjælp, så medarbejderne står stærkere med viden, enkle tommelfingerregler og konkrete redskaber til selv at indrette deres arbejdsplads smartere.

Efterfølgende individuel rådgivning
Efter oplægge er det muligt at få individuel ergonomisk rådgivning ved kontorarbejdspladsen for de medarbejdere, der ønsker det. Der afsættes ca. 10-15 minutter pr. medarbejder. Rådgivningen tager udgangspunkt i fællesoplægget og individuelle behov.

Tilmelding til individuel vejledning ved egen kontorplads foregår ved at skrive sig på listen efter fællesoplægget.