Byggeri og renovering på Campus Emdrup

Som det vil være mange bekendt skal bygning D på Campus Emdrup udvides, og ST´s forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for biologi og miljøvidenskab skal flytte hertil. Efter planen flytter medarbejderne, der lige nu har til huse i Roskilde, ind i den nye del af bygning D i 2021.

Men inden da vil bygning C blive renoveret, lokaler i bygning A vil blive retableret som undervisningslokaler, og den lave del af bygning D vil blive revet ned. Det indebærer flytning af et antal medarbejdere – for nogle bliver flytningen midlertidig og for andre permanent. Medarbejdere og arbejdsmiljøgruppen vi blive inddraget i processen.