Anna Schneller
Fuldmægtig i Sekretariatet. Per 4/8/25. Campus Emdrup
Mit navn er Anna Schneller, og jeg er ansat som fuldmægtig i sekretariatet frem til årets udgang. Her skal jeg særligt arbejde med ansættelsesprocesser under kyndig vejledning af Charlotte Fisker Jensen.
Jeg har en kandidat i Uddannelsesvidenskab fra DPU, Aarhus Universitet, og har haft min daglige gang på Campus Emdrup siden september 2022.
Under studiet var jeg i praktik her på DPU hos Rie Thomsen og arbejdede med forskningsprojekter inden for vejledning. Efterfølgende har jeg været videnskabelig assistent hos både Rie Thomsen og i Afdelingen for Pædagogisk Sociologi hos Rune Kristensen, hvor jeg bl.a. har bidraget til et projekt om samarbejdsorienteret uddannelsesvejledning i udskolingen og et kvantitativt projekt om naturfag i folkeskolen. I maj og juni vikarierede jeg som uddannelsesadministrator i sekretariatet.
Jeg ser frem til at fortsætte min faglige udvikling i et nyt område her på DPU!