Rundvisning på Mariebjerg Kirkegård

Personaleforeningen Emdrupborg inviterer alle ansatte på Campus Emdrup til at opleve kirkegården, der med sin fantastiske havearkitektur er G.N. Brandts hovedværk fra 1936.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 14. juni 2016,  kl. 16:30 - 18:00

Sted

Mariebjerg Kirkegård, Mariebjergvej 1, Gentofte 2820

Kirkegårdens særkende er dens afvekslende beplantning og sit anlæg som 40 mindre, helt forskelligartede små kirkegårde, der har kunnet afpasses i overensstemmelse med skiftende opfattelser af begravelsespladsens indretning. Hele anlægget er rammet af et stort skovmassiv.

Foruden at se på naturen på Mariebjerg, får vi også noget at vide om driften af kirkegården. De fleste grave er ret beskedne, men vi kommer også forbi afdelinger, hvor f.eks. Poul Reumert, Georg Boye og Anna Borg ligger begravet. Der er også et fint gravsted med en inskription af Dan Turell.

Driftsleder Karin Borg på Mariebjerg Kirkegård viser rundt. Hun kan fortælle mange historier om stedet, og hvis vi er heldige en røverhistorie eller to…

Vi slutter af med en sandwich + øl/vand.
Vi mødes ved kapellet.
Pris: Medlemmer 35 kr., ikke-medlemmer 50 kr. Tilmelding her eller send en mail til Aino Winther-Pedersen: alwp@au.dk samt indbetal på personaleforeningens konto: reg.nr. 1551 kto.nr. 9191070

Tilmelding og betaling senest d. 8. juni 2016.

Se også invitationen her.