Markant tilbagegang for danske elevers matematikkundskaber
Danske elevers gennemsnitlige færdigheder i matematik er blevet ringere, de er blevet mindre glade for faget, og betydningen af negativ social arv er ikke blevet mindre siden 2015. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS 2019, der netop er blevet offentliggjort af DPU, Aarhus Universitet. Forskere advarer om et alvorligt dannelsestab, hvis ikke udviklingen ændres nu.
TIMSS er en international undersøgelse, som gennemføres hvert fjerde år. Den sammenligner niveauet i matematik og natur/teknologi blandt elever i 4. og 8. klasse. Den nye undersøgelse blev gennemført i mere end 60 lande i 2019, hvor Danmark deltog med 4. klasse, og resultaterne er netop blevet offentliggjort.
”Undersøgelsen omfatter den første årgang elever, der alene har gået i en skole præget af skolereformen. Man kan ikke på baggrund af vores undersøgelse konkludere, hvad der skyldes ændringerne af skolen og hvad der skyldes andre forhold. Men vi må konstatere, at folketingets ambitioner fra 2013 ikke er blevet indfriet. Eleverne har ikke oplevet et fagligt løft i matematik eller fået forbedret deres lyst til skolens undervisning”, siger Christian Christrup Kjeldsen, der er viceinstitutleder for DPU, Aarhus Universitet. Han har været ansvarlig for den danske del af undersøgelsen.
Markant tilbagegang i matematik og status quo i naturfag
TIMSS opgør elevernes dygtighed på en skala, der blev fastlagt med den første TIMSS undersøgelse i 1995. Skalaen giver mulighed for både at sammenligne resultaterne med tidligere undersøgelser og på tværs af landegrænser. I TIMSS 2019 er Danmark et af de kun ni lande, der har oplevet et fald i matematikscore, mens 15 lande har oplevet fremgang.
For Danmarks vedkommende er der tale om et bemærkelsesværdigt stort fald i elevernes gennemsnitlige resultater i matematik på 14 TIMSS-point. Eleverne er dermed tilbage på samme niveau som i TIMSS-undersøgelsen fra 2007. Mens eleverne er gået tilbage i matematik, så opretholdes status quo i natur/teknologi, hvor de danske elever er på nogenlunde samme niveau som i 2015.
”Elevernes gennemsnitlige dygtighed i matematik er faldet markant, efter at man ellers har set fremgang i snart 20 år. Samtidig er der sket et stort fald i, hvor godt eleverne kan lide matematikfaget. Det er meget bekymrende”, siger Christian Christrup Kjeldsen og fortsætter:
”Tidligere har eleverne i Danmark været forholdsvis glade for matematik frem til 4. klassetrin, men hvor interessen så er faldet frem mod udskolingen. Nu sætter det tidligere ind, og det er et kæmpe problem, for vi kan forudsige, at det vil betyde en endnu mindre interesse, når eleverne forlader grundskolen. Det har betydning for deres videre uddannelsesvalg.”
Flere undervisningstimer uden synlig effekt
De danske elever er, set i forhold til eleverne i Finland, Norge og Sverige, dem, der modtager flest undervisningstimer i matematik. Men danske elever klarer sig alligevel i gennemsnit ikke bedre end de øvrige nordiske lande og ligger væsentligt under finske og norske elevers præstationer i matematik.
”Vi kan på baggrund af undersøgelsen ikke finde nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer, og så hvor højt elever højt eleverne scorer i TIMSS-undersøgelsen”, siger Christian Christrup og fortsætter:
”Mens danske elevers niveau er faldende i matematik, så er det til gengæld uforandret i naturfagene, hvor eleverne faktisk har haft færre undervisningstimer, end vi så i 2015, selv om det vejledende timetal blev sat op med reformen. Der er ganske enkelt ikke nogen sammenhæng mellem timetallet og så elevpræstationerne i fagene, som de afspejler sig i TIMSS-undersøgelsen.”
Er kvaliteten af undervisningen faldet?
Der er i TIMSS 2019 en klar positiv sammenhæng mellem elevers oplevelse af undervisningens formidling og deres score i fagene. Sammenlignet med de øvrigt nordiske lande, så oplever elever i Danmark i mindre grad, at undervisningen i matematik er ’velformidlet’.
”Det er svært at måle kvaliteten af selve undervisningen i klasselokalet, men vi ved, at den har afgørende betydning for elevernes udbytte. Der er stor forskel på, hvor godt lærerne formår at undervise, så de fanger elevernes opmærksomhed og forståelse. Vi kan også se i undersøgelsen, at elever inden for den samme klasse kan opleve væsentlige forskelle i undervisningens formidling. Det kan tyde på, at nogle lærere har vanskeligt ved at skabe en undervisningsdifferentiering, der favner alle elevers behov”, siger Rune Müller Kristensen, der er adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet og medforfatter til den danske undersøgelse.
”De danske elever angiver også, at de i langt mindre grad end de øvrige nordiske elever arbejder selvstændigt med matematikopgaver, det tyder på, at den del af undervisningstiden, som eleverne bruger på faget, ikke er høj i sammenligning med de øvrige nordiske lande”, siger Rune Müller Kristensen.
Han peger på, at ud over lærernes faglige og pædagogiske kompetencer, så afhænger kvaliteten af undervisningen også af rammebetingelserne for at tilrettelægge og gennemføre den.
”Andelen af lærere, der er meget enige i, at de mangler tid til forberedelse, er faldet siden 2015, men der er fortsat stor efterspørgsel på mere forberedelsestid. Men det handler også om, hvor meget effektiv undervisningstid der er tale om. Det man også kalder for ’time on task’. Går der eksempelvis for lang tid med andre gøremål, der skal løses, før den egentlige undervisning kan gå i gang?”
Elever fra ressourcestærke hjem er blevet mindre dygtige
Eleverne klarer sig i gennemsnit bedre på skoler, hvor eleverne overvejende kommer fra velstillede familier, og når man renser tallene for elevernes sociale baggrund, så er der ingen forskel mellem elevernes præstationer i folkeskoler og i frie grundskoler. Til gengæld er det på skoler med mange ressourcestærke børn, at tilbagegangen i matematik er slået mest igennem.
”Der er en tæt sammenhæng mellem familiens socioøkonomiske baggrund, og så hvor godt eleverne gennemsnitligt præsterer i matematik og naturfag. Men sammenligner vi med 2015, så befinder elever med lav en socioøkonomisk baggrund eller fra etniske minoritetsfamilier sig på samme niveau, det er ikke blevet værre, men absolut heller ikke bedre. Det er til gengæld blandt eleverne på skoler fra de mere ressourcestærke hjem, at vi kan registrere tilbagegangen i matematik”, siger Rune Müller Kristensen.
Elever møder oftere sultne i skole
At forhold uden for skolen også har en betydning, understreges af, at omkring 70 procent af eleverne angiver, at de ofte eller nogle gange er sultne, når de møder op i skolen.
”Vi kan se i TIMSS-undersøgelsen, at elever, som nogle gange eller ofte er sultne, når de møder op i skolen, præsterer væsentligt lavere end dem, der aldrig føler sig sultne. Vi kan også se, at det er blandt børnene fra de ressourcestærke familier, at andelen er stigende. Vi har ikke nogen forklaring på det forhold, men det er noget, som forældrene nok bør være opmærksomme på”, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Han peger på, at det er flere end det var tilfældet i den internationale læseundersøgelse PIRLS i 2016, og det kunne tyde på, at der er tale om en voksende del af eleverne.
”Vi er nødt til understrege meget klart, at resultaterne af TIMSS 2019 er bekymrende. Man er nødt til at sætte ind med en dedikeret indsats i matematikfaget, ligesom der tidligere er blevet sat ind for at løfte læsningen i skolen”, siger Christian Christrup Kjeldsen afsluttende, og han understreger:
”Der skal sættes ind nu, for den her tilbagegang har store konsekvenser på den længere bane. Det handler ikke alene om, hvad eleverne lærer, men også om deres oplevelse af og interesse for matematikfaget. Og det rækker meget længere, end om vi i sidste ende får nok ingeniører og teknikere. Den tilbagegang, vi ser i matematik, er udtryk for et alvorligt dannelsestab. For at kunne fungere som medborger i et komplekst og stadig mere digitaliseret samfund, så forudsætter det, at man har fået de her grundlæggende færdigheder på plads.”
Om TIMSS 2019
TIMSS - Trends in International Mathematics and Science Study – er en international komparativ undersøgelse, der gennemføres hvert fjerde år i regi af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Mere end 60 lande har deltaget I TIMSS 2019.
I Danmark er undersøgelsen gennemført af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Danmark har deltaget i TIMSS-undersøgelserne i 1995 (8. klasse), 2007, 2011, 2015 og 2019 (4. klasse).
Kontakt
For yderligere information, kontakt den nationale forskningskoordinater for TIMSS 2019 i Danmark
Christian Christrup Kjeldsen, Viceinstitutleder for forskning ved DPU, Aarhus Universitet
Mail: kjeldsen@edu.au.dk
Tlf. 51 37 01 88