Grænser for videnskabeliggørelse af pædagogikken?

* Hvad nu hvis noget af det væsentligste i pædagogiske forhold unddrager sig videnskabelig begribelse? Hvad nu hvis Thomas Kuhn havde ret i sin beskrivelse af videnskabelig praksis som ”gådeløsning”, dvs. at videnskaber kun kan anerkende de spørgsmål som værende relevante, som hævdvundne metodiske procedurer kan besvare? Hvilke konsekvenser har det for analyse og beskrivelse af ’det’ i det pædagogiske, der måtte unddrage sig videnskabelig begribelse.

Hvad nu hvis den allestedsnærværende normativitet i den pædagogiske tænkning ikke er svaret, snarere en hindring for analyse og beskrivelse af netop det pædagogiske?

Det negative i Negativ pædagogik er ikke at være ’imod’ videnskab; det negative er en bestræbelse på at unddrage sig toneangivende modsætningsforhold i tidens pædagogiske filosofi og uddannelsesvidenskab.

** Og hvad nu hvis samtidens evalueringsfeber og evidensjagt stjæler vores tid og opmærksomhed fra det væsentlige? Måske er der noget i de pædagogiske forhold, der ikke lader sig indfange af evalueringer – endsige evidensbaseres. Måske de videnskabsforhippede og uddannelsespolitiske tiltag må sande, at de eksistensontologiske dimensioner af tilværelsen, hvori fagligt antændte studerende og engagerede undervisere virker, slet ikke kan kort- og blotlægges af uddannelsesvidenskabelige epistemologier.

Det er langt vigtigere at kvalificere og gøde de pædagogiske mellemværender end at gøre dem til tal, ting, ECTS-moduler, læringsmål og policy.

Tesen er, at ikke-identiteten mellem ontologi og epistemologi umuliggør rethaveriske og legitimitetssøgende uddannelsesvidenskabelige og uddannelsespolitiske positioner.

* Kirsten Hyldgaard: Negativ pædagogik. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2022

** Steen Nepper Larsen: Evalueringsfeber og evidensjagt – kritiske essays til forsvar for fagligheden. Frederiksberg: Samfundslitteratur 2022