Almuens lege og spil og aristokratiets eksercitier

Hvem bliver ikke fascineret af Pieter Bruegel den ældres berømte maleri Børnespil fra 1560? På billedet, hvor der er omkring 90 forskellige lege, er der børn og voksne, som danser, holder bryllup, står på hovedet, springer buk og kaster med bolde op ad muren m.v. Flere af legene er lige så almindelige blandt børn i dag, som da Bruegel malede sit billede, andre er gået i glemmebogen. Under enevælden var der en tydelig adskillelse mellem almuens lege og aristokratiets eksercitier, hvis vigtigste discipliner var kunstridning, fægtning og dans. Ifølge den franske politiske filosof Charles de Montesquieu har det smukke i et monarki større betydning end det gode. Denne fokusering på det smukke kommer til udtryk i den høviske gangart, idet aristokratiets børn og unge skulle lære at gå på en yderst kunstfærdig måde. På Sorø Ridderakademi lærte man således at gå på en anden måde end almuen. De æstetiske idealer, der prægede aristokratiets idrætter, genfindes i den franske havearkitektur.

Forelæsningsrækken er åben for alle studerende.

Kontakt Ove Korsgaard, ove@dpu.dk

Forelæsningsrække v. Ove Korsgaard:
Idræt og kropskultur i pædagogisk og idéhistorisk perspektiv
Forelæsningsrækken bygger på den idé, at idræt og kropskultur indgår i såvel en personlig som samfundsmæssig dannelsesproces. På en og samme tid afspejler og påvirker idrætten og kropskulturen samfundets sociale og kulturelle processer, hvilket bliver særlig tydelig i perioder med store samfundsmæssige forandringer. Det skyldes, at prægningen af kroppen er af afgørende betydning for identitets- og bevidsthedsdannelsen. Den kropslige formning er ikke et perifert område i forhold til bevidsthedsdannelsen. Tværtimod er idrætten og kropskulturen af afgørende betydning, fordi der til kroppen er knyttet oplevelsesformer af stor lyst og intensitet. Og det er som bekendt dem, der driver værket, hvorunder bestemte tænke- og handleformer befordres.

At kroppen har grundlæggende kulturel betydning er de seneste årtier blevet fremhævet af sociologisk orienterede tænkere som Norbert Elias, Michel Foucault og Pierre Bourdieu. Ifølge deres analyser er kulturen så at sige indskrevet i kroppen, samtidig med at kroppen med sine behov stiller krav til organiseringen af samfundets sociale og kulturelle liv. At filosofihistorien er langt mere optaget af bevidstheden end af kroppen, er let at konstatere. Men faktisk interesserer en række filosoffer sig mere for idræt og kropskultur end filosofihistorien lader ane. Det gælder store tænkere som Platon, Augustin, Rousseau, Kant og Nietzsche; den sidste er ligefrem blevet kaldt sportens filosof. Disse og andre tænkere vil blive inddraget i forelæsningsrækken.