Jørgen Huggler

Afdelingsleder ved afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik. Per 1/3/21. Campus Emdrup

11.03.2021

Lektor Jørgen Huggler er pr. 1. marts ansat som afdelingsleder i Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik.

Jørgen Huggler er mag.art. i filosofi (1992), uddannet på Københavns Universitet, og dr.phil. fra Aarhus Universitet (1999). Efter forskellige ansættelser ved Københavns Universitet blev han lektor i pædagogisk filosofi ved DPU i 2002.

Hans videnskabelige virke har drejet sig om filosofi- og idéhistorie, samt om almenpædagogiske, religionsfilosofiske, politisk filosofiske og dannelsesteoretiske emner, ofte tæt knyttet til hans undervisning ved DPU.

Huggler har tidligere været leder af et forskningsprogram vedrørende sammenhængen mellem pædagogik og filosofi. Han er redaktør af tidsskriftet Studier i Pædagogisk Filosofi.

Navne