Heidi Madsen

Kontorfuldmægtig i Sekretariatet. Per 1/12/19. Campus København

31.10.2019

Jeg hedder Heidi Madsen, er 48 år og starter den 1. december som kontorfuldmægtig i fleksjob 18,5 timer om ugen i sekretariatet.

Her skal jeg bl.a. administrere DPU’s ansattes ferie og fravær, diverse administrative opgaver i relation til nye medarbejdere og medarbejdere der fratræder, lokaleadministration samt diverse arbejdsopgaver i arbejdsmiljøgrupperne (sekretær og anmeldelse af arbejdsskader m.m.)

Jeg er uddannet eksporttekniker og kontorassistent og har de sidste 14 år arbejdet som salgskoordinator i ur- og smykkebranchen (Skagen Designs og Fossil Denmark). Jeg bor i rækkehus mellem Ballerup og Skovlunde med min mand Henrik og to drenge William og Gustav på 9 og 11 år. Meget af min fritid går med at være fodboldmor, men jeg får også selv motioneret lidt og rørt lattermusklerne sammen med en flok friske damer til fodboldfitness i den lokale fodboldklub Ballerup-Skovlunde Fodbold.

Navne
41648 / i29