Corona-pandemiens betydning for læreres brug af informationsteknologi

Hvad har corona betydet for læreres holdninger til og brug af computere og informationsteknologi i undervisningen? Webinar med præsention af de danske resultater af ICILS Teacher Panel (ICILS TP).

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 2. november 2021,  kl. 13:30 - 14:30

Sted

Online via Zoom

I 2019 blev den internationale undersøgelse ICILS 2018 offentliggjort. International Computer and Information Literacy Study (ICILS) undersøgte elevers computer- og informationskompetence i Danmark og en lang række andre lande på baggrund af spørgsmål til elever, lærere, skoleledere og it-vejledere om deres brug af computere i og uden for undervisningen.

Siden blev verden ramt en corona-pandemien. I Danmark blev eleverne sendt hjem, og undervisningen skulle pludselig omlægges fra fysiske klasselokaler til virtuel nødundervisning. Hvad har de erfaringer betydet for læreres holdning til og brug af computere i undervisningen?

Det løftes sløret for, når den ekstraordinære ICILS-undersøgelse Teacher Panel (ICILS TP) bliver offentliggjort den 2. november 2021. Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Finland og Uruguay blandt de samme skoler og lærere, som deltog i ICILS 2018. I den danske del af ICILS TP har 95 skoler deltaget ved at 441 lærere, 80 skoleledere og 67 it-koordinatorer har besvaret spørgeskemaer. Dataindsamlingen er blevet gennemført fra november 2020 til marts 2021.

Undersøgelsens resultater bliver præsenteret med et webinar, hvor Jacob Christensen, Morten Pettersson, Christian Christrup Kjeldsen og Jeppe Bundsgaard blandt andet vil fortælle om lærernes øgede brug af it og deres forandringer i holdninger til it, og om skoleledernes ændringer i brug af it i håndteringen af den ekstraordinære situation.

Deltagelse i webinaret er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig webinaret her