Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  DPU Bibliotek

Bibliotek

AU Library Emdrup er en del af AU Library ved Det Kongelige Bibliotek og universitetsbiblioteket for DPU og specialiseret i trykte og elektroniske materialer inden for instituttets fagområder. 

Forskerservice

Vi tilbyder forskere og undervisere hjælp til og vejledning i Open Access, PURE, opsætning af litteraturovervågning, ophavsret, publicering og ph.d.-undervisning m.m. Du kan se de enkelte services på bibliotekets forskersider.

Vi kommer gerne ud på instituttets afdelinger for at fortælle om vores forskerservice. Vores kontaktbibliotekarer har kontakten til de enkelte afdelinger og sørger for en smidig kommunikation mellem forskerne og biblioteket, hvad enten de selv kan besvare dit spørgsmål eller sørger for, at den rette specialist tager hånd om din forespørgsel. 

http://library.au.dk/forskere/kontaktbibliotekar

Studieservice

Vi udvikler og redigerer fagsider for de studerende og hjælper med systematisk litteratursøgning.  

Vi tilbyder desuden holdundervisning og arrangerer litteratursøgnings- og speciale-workshops efter aftale –  gerne i samarbejde med instituttets undervisere både i Emdrup og Aarhus. Har du specielle ønsker til undervisning fra biblioteket, så ret henvendelse til Lisbeth Ramsgaard Carlsen.

Studiemiljø

Endelig kan biblioteket byde på en bred vifte af faciliteter og services til de studerende: et eftertragtet studiemiljø med læsepladser og professionel betjening inden for åbningstiderne. Studie- og specialelæsepladser, semesterhylde, brugerkøkken, kaffeautomat etc.  Derudover er en del af biblioteket døgnåbent for DPU studerende med gyldigt studiekort.

41578 / i29