Tjenestebiler reserveres nu i Outlook

Når du reserverer en tjenestebil på Campus Emdrup, skal du fremover gøre det gennem din Outlook-kalender.

Benytter du dig af tjenestebilerne i Emdrup, når du skal til møde eller konference?

Proceduren for reservation af bilerne i Emdrup er ændret, så du nu skal bruge din Outlook-kalender, når du vil reservere en af de tre tjenestebiler, som Arts i Emdrup råder over.

Den nye praksis for reservation af bilerne er beskrevet på Medarbejderservice, Bilreservation Emdrup, hvor du også finder en detaljeret vejledning. På siden finder du desuden vigtige oplysninger om praktiske forhold, du skal kende til, når du bruger tjenestebilerne.

Bilerne kan bruges af medarbejdere ved Aarhus Universitet til tjenestelige formål inden for landets grænser. Brugeren betaler selv for den benzin, der bruges på turen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Berit Granum.

Arts i Aarhus stiller også tjenestebiler til rådighed. Du finder flere oplysninger på Medarbejderservice, Bilreservation Aarhus.