Dorte Eggersen

Ph.d. ved afdeling for fagdidaktik. Per 19/1/19. Campus Aarhus

18.01.2019

Som lektor i Læreruddannelsen i Århus og som videnmedarbejder i VIA UC´s Forsknings- og Udviklingsafdeling har jeg de senere år i nogle pilotprojekter udviklet og beskrevet en litteraturpædagogisk metode, som jeg kalder for stedbaseret læsning. Metoden er rettet mod grundskolens ældste klasser og baserer sig på retninger inden for stedsfilosofisk litteraturvidenskab, litteraturpædagogik og udeskoledidaktik. Den 19. januar påbegynder jeg et PhD-studie på DPU med Anna Karlskov Skyggebjerg som hovedvejleder. Jeg er ansat i en delt stilling mellem VIA og AU og får arbejdsopgaver begge steder. Jeg skal have kontor i Nobelparken i Århus. Mit projekt er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Jeg er uddannet Magister i Litteraturvidenskab fra SDU og har arbejdet non-stop i Læreruddannelsen siden 2000. Jeg bor i Århus/Risskov med min mand og vores datter på 10 år. Jeg glæder mig til at møde jer og er rigtig spændt på at blive en del af miljøet på DPU, Afdelingen for Fagdidaktik. 

Navne
41648 / i29