Den 12. december flyttes filer på H-drevet til ny server

Mandag den 12. december 2016 flyttes dine filer på H-drevet til en ny AU-server. Når du logger på første gang derefter, kan der gå op til 30 minutter, før din pc er klar til brug.

I forbindelse med filflytning til fælles filservere på Aarhus Universitet vil H-drevet ændre udseende, således at der i stedet for dit brugernavn vil stå dit AUID:

Filflytningen sker automatisk. Når du logger ind første gang derefter, kan der godt gå noget tid, før den logger på (op til 30 minutter), alt afhængig af, hvor meget du har liggende på H-drevet og skrivebordet.

DU MÅ IKKE AFBRYDE OPSTARTEN – din pc genstarter selv og er derefter klar til brug.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicedesk.