Hvor gennemsigtig bør folkeskolen være?

Er gennemsigtighed i offentlige institutioner - såsom skolen - et udtryk for en øget vidensdeling og demokratisering, eller bidrager den til en uhensigtsmæssig konkurrence og en social stigmatisering?

Samarbejde, synlige processer og vidensdeling har længe været en central del af udviklingen af folkeskolen, men med brugerportalsinitiativet (BPI) bliver graden af gennemsigtighed endnu større. Portalen har til hensigt at skabe en sammenhængende digital folkeskole. Regeringen og KL formulerede på baggrund af skolereformen nye krav til skolernes it-systemer. Skolerne skulle have en læringsplatform, hvor årsplaner, undervisningsforløb mv. kan udveksles. Som et tillæg til dette oprettes nu en fælleskommunal samarbejdsplatform, som skal hedde Aula.

Men hvad sker der når såkaldte læringsforløb, elevplaner, målangivelser, elevportfolios og trivselsdata bliver lagt ud på Aula? Kritikere peger på konsekvenserne af, at det kan blive muligt at sammenligne karaktergennemsnit mellem skoler, og på tværs af skoleklasser. Den gennemsigtighed, som BPI udgør, frygtes det, kan åbne for en konkurrence om at komme til at fremstå bedst muligt, samt rejse tvivl om, hvorvidt såkaldte sensitive data om eleverne kan blive tilgængelige.