Grue-Sørensens tanker om pædagogik - historie, virkning, re-entry?

Symposium.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 27. september 2017,  kl. 08:45 - 17:00

Sted

Lokale D174, DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Knud Grue-Sørensen (1904-1992) – landets første professor i pædagogik, kaldet til denne lærestol ved Københavns Universitet i 1955 – var et fyrtårn i dansk og nordisk pædagogisk tænkning. Et af hans betydeligste værker – og nok det mest kendte – er Opdragelsens historie (1956-1959) i tre bind, ligesom hans disputats Studier over Refleksivitet (1950) har øvet mærkbar indflydelse. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at hans finale, pædagogiske værk Almen Pædagogik (1974) er absolut uopdriveligt, mens anden pædagogisk litteratur flyder i gaderne efter endt liv.

Men præcis hvilke indsigter i hans værker, er det, at vi stadig kan lære af, og er der nogle, som sågar taler ret ind i vor tid? Hvilke udfordringer og begrænsninger rummer hans tænkning? Hvordan er Grue-Sørensens pædagogiske tænkning aktuel – om overhovedet? Med 1970’ernes anderledes, pædagogiske vinde mindskedes hurtigt interessen for Grue-Sørensens pædagogiske idéer, og i mange år kunne det synes som om, at han næsten var helt glemt. Indenfor de seneste 10-15 år har hans oeuvre imidlertid gradvist været tildelt fornyet interesse. Symposiet afspejler dette forhold.

Ved symposiet vil en række forskere – hvoraf nogle har stået lige under Grue-Sørensens vinger – med forskellige afsæt diskutere hans tænkning og dennes placering i, samt betydning for pædagogikken.

Oplægsholdere:
Alexander von Oettingen - prorektor, UC Syd
”Skrivebordspædagogen” 

Lektor Frederik Pio, DPU, AU
”Re-entry? – overvejelser hvad angår Grue-Sørensens eventuelle pædagogiske relevans i dag”

Professor Hans Siggaard Jensen, DPU, AU
”Grue-Sørensen i spændingsfeltet mellem det filosofiske og pædagogiske miljø”

Lektor Jørgen Huggler, DPU, Aarhus Universitet
”Erkendelse i undervisningssammenhæng”

Professor Lars-Henrik Schmidt, DPU, Aarhus Universitet
”Hvordan kan det mon tænkes, at Almen pædagogik ender som en halv-leksikalsk håndbog i de pædagogiske grundbegreber? - refleksioner over et kuldsejlet projekt og et plaidoyer for Generel Pædagogik”     

Lektor Merete Wiberg, DPU, Aarhus Universitet
”Moralsk opdragelse: Pligtens begreb i Grue-Sørensens tænkning”

Lektor Oliver Kauffmann, DPU, Aarhus Universitet
”Betragtninger over refleksivitet og pædagogik – med afsæt i Grue-Sørensens disputats”

Professor Per Fibæk Laursen, DPU, AU
”Hvordan jeg alligevel blev inspireret af Grue-Sørensen og hans syn på historie, sprog og pædagogiske reformer”

Professor emeritus Thyge Winther-Jensen, DPU, AU
“Den sene Grue-Sørensen”

Pris:
650,- kr. inkl. moms
200,- kr. for studerende inkl. moms

Tilmelding her